December 08 2016 15:01:23
Navigation
Forside
Badlands.dk
Debatforum
Køb-Salg-Bytte
Kontakt siden
Artikler
Downloads
Links
Nyhedskategorier
Fotoalbum
Søg
Besøgende
Gæster online: 1

Brugere online: 0

Antal brugere: 1,016
Nyeste bruger: abiqozoz
Statistik
Velkommen
Velkommen til Brucefan.dk
Samlingssted for danske Bruce Springsteen-fans.

OBS! Hvis du ikke kan logge ind, skal du trykke "glemt kodeord" og få tilsendt et nyt.

Du skal have en bruger for at få adgang til det meste af siden.
Senest aktive debatemner
  Debat Visninger Svar Nyeste indlæg
GA til Foxborough søges
Køb - Salg - Bytte
410 0 Miamisteve
17-08-2016 13:58
Billetter
Køb - Salg - Bytte
546 0 SL4008
12-07-2016 06:11
Rom 16 juli 2 billetter til...
Køb - Salg - Bytte
495 0 CRI
06-07-2016 17:46
Byttes
Køb - Salg - Bytte
444 0 ESSER
04-07-2016 22:27
2 billetter til Horsens sælges
Køb - Salg - Bytte
762 3 finnhamselv
03-07-2016 21:28
2-3 siddepladser til Bruce ...
Køb - Salg - Bytte
427 0 Anette14
30-06-2016 18:20
Købes
Køb - Salg - Bytte
336 0 steffendb
24-06-2016 11:18
SILVER arrangement i Parken...
Køb - Salg - Bytte
486 0 comet123
18-06-2016 11:00
Sælges: 5 Ståpladser til Pa...
Køb - Salg - Bytte
389 0 Nielsen
14-06-2016 22:50
Siddepladser til Horsens og...
Køb - Salg - Bytte
521 1 sunny1day
14-06-2016 20:04
Vind Bruce Springsteens selvbiografi, Born To Run

Endnu et forrygende år i Springsteen-verdenen er over os. 2016 har budt på et glædeligt gensyn med "The River", som i fjor fik en fin genudgivelse, som førte Springsteen og bandet på en omfattende tourne, der kom forbi Danmark hele to gange. "The River"-touren er slut og vi kan se tilbage på en masse gode stunder fra både Europa og USA, hvor rekorder blev slået med et E Street Band i topform. Dette er naturligvis oplagt at gøre i selskab med Bossens egen selvbiografi, som har fået titlen "Born To Run" og udkommer d. 27. september.

Siden den legendariske optræden ved Super Bowl i 2009 har Springsteen i al hemmelig noteret tanker ned i det, der nu er blevet den længe ventede bog fra Bossen selv.

Bogen følger Springsteens 50 år lange karriere fra de små klubber i New Jersey til de udsolgte maratonkoncerter rundt omkring på verdens største stadioner. Som medierne flittigt har dækket, kommer bogen også omkring den for mange overraskende depression, som Springsteen har døjet med i en årrække.

Alt i alt kommer bogen tættere på legenden end nogen anden og er et must i enhver Springsteen- og musikinteresseret bogsamling. Bogen udkommer desuden også med CD'en "Chapter & Verse", som kronologisk fungerer som et musikalsk supplement til teksten og indeholder hidtil uudgivne numre.

Du kan læse meget mere om bogen på nedenstående link:
Politikensforlag.dk

I dagens og bogens anledning - det er jo mandens fødselsdag - har vi fået mulighed for at udlove 2 eksemplarer af bogen i en lille konkurrence. Du skal blot svare rigtigt på et lille historisk spørgsmål, og derved er du med i lodtrækningen.

Deltag i konkurrencen ved at klikke her
Sådan kan du få billetter til Parken d. 22. juni
Når nyheden om, at endnu en koncert med Bruce Springsteen her til lands står for skud, dukker frem, frembringer det en stor glæde hos alle danske fans. Næsten lige så stor er dog nervøsiteten, der pibler frem, når den store dag for billetsalget går i gang hos Billetnet.
For nogen bliver nervøsiteten erstattet af glæde ved at være en af de heldige, der kom igennem et nåleøje af et billetsystem, der i sandhed har haft oppe og nedture. Mange må dog se skuffelsen i øjnene, når de indser, at køen var for lang og billetterne for få.

Er du en af de mange, der var uheldig i dag? Måske kan denne lille artikel hjælpe dig lidt på vej.

Hvad er det første, du skal gøre? No Surrender!
Parken er et stort stadion, og der er mange billetter hos folk. Dog kan det kræve en smule arbejde og ikke mindst opmærksomhed at opstøve de billetter, der går i salg.

Der er ikke noget facit, men bestemt flere tilgange til at skaffe billetter, og her vil jeg ridse et par af dem op.

Før du giver dig i kast med metoderne, anbefales det at læse nedenstående, som er vigtigt at bide mærke i ifm. koncerten i Parken.

Generelt om eBilletter
Det lyder smart og er det som sådan også. eBilletter kan du printe hjemme fra stuen, og du får billetterne med det samme, samt en besparelse på et halvdyrt Post Danmark-beløb. Men køber du billetten på "brugtmarkedet", er eBilletter ikke just guld og grønne skove. Der er flere risici forbundet med netop disse, og dem skal man være opmærksom på.
Første og fremmest kan eBilletter printes lige så mange gange billetejeren har lyst til. Hvis ejeren beslutter sig for at printe 10 stk, er der ikke noget, der forhindrer personen i at sælge disse 10 stk.
Jamen fedt, så er der 10 fans, der kan komme ind? Nej. Det er tværtimod kun den første fan, der kommer ind til koncerten, mens resten bliver afvist. Der er mange(!) eksempler på netop dette.
Når man handler over nettet, har man ikke mulighed for at vide, om billetterne er printet flere gange. Det eneste man kan gøre er at sørge for at gemme alt information af sælgeren (gerne med ID) og bruge sin sunde fornuft.

Da rigtig mange af billetterne til Parken (og resten af Skandinavien) er eBilletter, er det vigtigt at være opmærksom på dette aspekt. Dette gælder selvfølgelig også ordinære billetter, men de er lidt sværere at forfalske og kopiere.

1. Ventelisten
Selvom det ofte kan virke omvendt, er man som koncertarrangør meget opmærksom på, at der ikke må sælges for mange billetter. Der er et hav af sikkerhedsregler, der skal overholdes, og ingen arrangør har lyst til at skulle inddrage billetter fra folk, der allerede gladeligt har købt og betalt.
Derfor bliver der som regel solgt et absolut minimum af billetter på selve billetsalgsdagen. Når vi så kommer tættere på koncerten, og infrastrukturen er på plads, vil man se på, hvor mange ekstra fans, man kan lukke ind. Måske finder man ud af, at scenens placering kan ændres således at flere tribunepladser bliver tilgængelige, eller måske skal der ikke være så mange fadølssanlæg på plænen som først antaget.
Disse billetter bliver hos billetnet.dk oftest tilbudt ventelisten først i en begrænset periode før de frigives til alle. Så skriv dig på ventelisten! Det kan oftest godt betale sig.

Ventelisten findes på dette link:
Venteliste

Fordele:
- Du får en billet på lige fod med alle andre på ventelisten
- Prisen er uændret
- Du har intet at miste - skriv dig på!
- I tilfælde af en ekstrakoncert vil ventelisten også typisk være prioriteret

Ulemper:
- Billetterne vil typisk kun være tilgængelige i en begrænset periode, så tjek din mail ofte - især om morgenen!
- Der er ingen garanti for, at der overhovedet frigives billetter til ventelisten

2. Fansider
Bruce Springsteen-fans er nogle af musikverdenens mest trofaste; de drøner gerne lande og riger rundt for at fange Bossen. Disse fans ved godt, at det er alfa/omega at skaffe billetter på salgsdagen, så det gør de uden tøven. De ved ligeledes, at de oftest er nemme at komme af med igen, så de forhaster sig ikke med at købe ekstra i tilfælde af, at de lige skal have introduceret en ven til musikken. Dette har den konsekvens, at der ofte ligger en masse billetter hos fans rundt omkring, og disse vil typisk blive tilbudt andre fans - "we take care of our own" - til indkøbspris, der der er generelt respekt for, at alle kan havne i samme situation. Så skynd dig at oprette en bruger på et af de mange forums rundt omkring og tjek dem jævnligt for billetter - det går stærkt!

Hvis du har billetter til en anden koncert, er du også godt stillet. Prøv med en byttehandel. Er billetterne ikke tilsvarende i pris, betales differencen.

Fordele:
- Prisen er oftest indkøbspris iht. den gode fanånd. Forvent dog at skulle betale for gebyrer pålagt billetbureauet
- Springsteen-fans er blandt de mest troværdige og pålidelige fans, og du kan ofte stole på dem

Ulemper:
- Der skal arbejdes! Mange fans mangler billetter, og jo hurtigere du ser opslaget og kontakter sælgeren, desto større sandsynlighed er der for gevinst.
- Risikoen for at blive snydt er der. Tjek evt. om sælgeren har solgt andre billetter på siden. Hvis sælgeren har været medlem af fansiden længe, er det også et godt tegn. Dette kan ses på de fleste forums, fx herinde.

P.S. Et tip til handel over nettet er at bruge PayPal.com og anvende sit Visa/Dankort-kort. Derved har du nogle juridiske rettigheder, hvis du skulle være uheldig at blive snydt. Disse rettigheder mister du ved en normal bankoverførsel.

Fansider:
Brucefan.dk
Backstreets.com
Greasy Lake
Facebook-gruppen "Bruce Springsteen - Danmark"
Facebook-gruppen "Bruce Springsteen - Sverige"

Springsteen-fans har tendens til forkortelser og begreber, som bruges i flæng. Her er de vigtigste:
- Face value: Indkøbsprisen. Hvis du køber til face value, betaler du det, sælgeren har betalt for billeten.
- FOS: Front-of-stage. Billetterne til inderscenen.
- GA: General Admission. Almindelige ståpladser.
- Pit: Samme som FOS eller et endnu mindre område lige foran scenen

3. Viagogo.dk
Mange har hørt om fænomenet Viagogo. De er eksperter i at promovere sig på Google og har desuden et hav af billetter til salg. Fristende. Dog skal du være opmærksom på, at Viagogo også er ekspert i dårlig omtale; de har været i de danske mediers søgelys utallige gange, og det har ikke været positivt.
Som jeg ser det er Viagogo.dk ikke svindel og humbug. Mange har gladeligt brugt det og fået de billetter, de har betalt for, men man bør forstå konceptet. Viagogo køber billetter og sælger dem videre til ofte langt over indkøbsprisen, men det reelle problem er, at folk videresælger billetter på Viagogo, mens Viagogo ingen mulighed har for at tjekke validiteten på billetterne, da de ikke er en del af Ticketmaster. Ej heller kan de være sikre på, at sælgeren sender billetterne til køberen, hvilket kan være et problem, hvis sælgeren har sat billetter til salg på andre sider også. Kombiner det med, at folk, der sælger til overpris, måske heller ikke er så stuerene på andre punkter. Dette gør Viagogo et risikabelt marked for køberen.
Jeg har også hørt om flere, der har fået pengene tilbage grundet falske billetter eller billetter, der ikke ankom (til tiden), men hvad gør det, hvis man står med en ugyldig billet i Parken d. 22. juni?

Dette er derfor bestemt ikke en opfordring til at bruge Viagogo, men muligheden er der, og den bør nævnes med tilhørende info.

Fordele:
- Du får sandsynligvis din billet, men det er risikofyldt

Ulemper:
- Billetten er ofte prissat vanvittig højt over markedsprisen. Dette er ulovligt iht dansk lovgivning, men da Viagogo opererer fra Schweiz, er det ikke et problem
- Du ved ikke, om du får din billet til tiden
- Sælgeren kan have solgt den samme billet til flere (se afsnit om eBilletter)
- Du støtter et marked, der består af billethajer og forværrer derfor situationen

Så alt i alt opfordres der til ikke at anvende Viagogo. Vær også påpasselig med Biljett24.se.

Brugeranmeldelser af Viagogo
Ekstra Bladet: Billetlugen melder Viagogo til politiet

4. Mød op
Som beskrevet ovenfor, er der mange billetter hos fans, som sandsynligvis ikke bliver brugt. Hvis du møder op i Parken om morgenen med et skilt om, at du mangler billetter, er der en god chance for, at nogen har taget en eller to ekstra billetter med, som de har i overskud.
Mange Springsteen-fans har gode erfaringer med dette punkt, så hvis alt andet fejler, så gi' det skud, hold fast i din tro og ta' en tur til Østerbro.

Fordele:
- Der er en god chance for, at du kan få en billet
- Prisen er ofte til salgspris eller under afhængig af typen og tidspunkt på dagen
- Du har mulighed for at verificere billetten, før du betaler (se punkt med eBilletter)

Ulemper:
- Du er afhængig af, at du møder en person med ekstra billetter
- Du kan ikke være 100% sikker på validiteten. Bed evt. den pågældende person om at vise sit ID og tag evt. et billede af det. Hvis navnet på billetten stemmer overens med ID'et, er det et godt tegn.

Husk kontanter! - Udlændinge har ikke Mobile Pay.

5. dba.dk
DBA - Den Blå Avis. Denne hjemmeside adskiller sig fra Viagogo ved, at der er direkte kontakt mellem køber og sælger. DBA gør meget ud af, at folk ikke sælger til overpris, men det er dog ikke sjældent set, at sælger skriver udbudsprisen på hjemmesiden, men bagved kører sin egen lille SMS-auktion. Vælger du at købe billetter over DBA, anbefales det på det kraftigste, at du ikke bare sender pengene og håber på, at der ligger en billet i postkassen et par dage senere. Aftal i stedet et møde med sælgeren, hvor du ser billetten (og sælgeren) an og kun betaler, såfremt at det ser lovende ud. Brug din fornuft. Hvis du alligevel vælger at få sælgeren til at sende billetten, så sørg for at få den sendt anbefalet eller som en pakke, så den kan spores i posten. Hvis den blot sendes som almindelig brev og ikke dukker op, hvem står så med ansvaret?
DBA har desuden en funktion, der kan CPR-validere deres brugere, hvilket giver en øget sandsynlighed for, at sælgeren er den, han udgiver sig for. Dette kan ses på sælgerens profil.

Fordele:
- Da sælgeren garanteret er baseret i Danmark, har du mulighed for at se billetten an på forhånd
- Mange bruger dba.dk, og der er mange billetter til salg derinde

Ulemper:
- Der er ikke nær samme troværdighed, som hvis du handler via fansider
- Du risikerer at blive snydt, hvis du ikke tager dine forholdsregler (se punkt eBilletter)
- Billetten er ofte sat til en skjult overpris, som du får ved kontakt

Held og lykke til alle billetjægerne!
Og husk - har du billetter i overskud, så sælg dem til en fan - evt. her på siden - og til normalpris. Det ville du have sat pris på, hvis det var dig, der stod uden billet ;-)
High Hopes udkommer i dag
I dag, d. 13. november udkommer Springsteens 18. album, som har fået titlen "High Hopes". I modsætning til de seneste albums, består dette album af covernumre, nyfortolkninger af gamle numre og andet godt fra et 10 år gammelt lager af ubrugt materiale. På albummet medvirker eliteguitaristen Tom Morello, som nok er mest kendt fra en fremtrædende rolle som guitarist i 90'er-bandet Rage Against The Machine, og det siges, at netop samarbejdet med ham har været en stor inspirationskilde til dette album. Tom Morello er jævnligt er dukket op til koncerterne, hvor han har medvirket med en elektrisk udgave af "The Ghost Of Tom Joad", ligesom han sidste år var substitut for Steven Van Zandt på den australske del af "Wreckin' Ball"-tournen.

Albummet udgives i tre forskellige udgaver:
1 CD
1 CD + "Born in the USA"-del af koncerten fra Hard Rock Calling 2013 på DVD
1 LP

Samtlige udgaver er spottet i Stereo Studio i dag, og udgaven med DVD'en kan varmt anbefales.

Vi fandt i øvrigt tre vindere i vores efterårskonkurrence om "Springsteen and I" på DVD. Stort tillykke til dem. Vi håber, at vi stadig fremover kan lave nogle små konkurrencer i forbindelse med nye udgivelser.
Vind "Springsteen and I" på DVD
Endnu et legendarisk Bruce-år er overstået, og det bød på besøg i både hovedstaden og i det jyske. Med annoncerede koncerter i både Australien og Sydafrika, ligger alle muligheder åbne i det kommende år, og hvad dette indebærer, kan vi pt. kun spekulere over. Men mens vi gør det, er der sneget sig en DVD ind på hylderne i de danske butikker. Det drejer sig naturligvis om dokumentaren "Springsteen and I", som mange af os fik mulighed for at se eksklusivt i biograferne tilbage i juli.

Efter sidste års succes med en konkurrence om "BRUCE"-bogen for medlemmerne her på siden, sætter vi hele fem DVD'er på højkant til fem heldige fans.
"Springsteen and I" er en autentisk dokumentar lavet af fans, til fans, om fans. Vi møder mennesker fra hele kloden og samfundslag, som har haft Springsteens musik som soundtrack til livet. Krydret med legendariske og endda hidtil ikke-tidligere-viste koncertklip, ser vi, hvilken indflydelse musikken har haft på helt almindelige mennesker. Vi møder bl.a. en Elvis-wannabe, der får lov til at synge duet med Bossen. Der er endda et dansk islæt over filmen, da vi møder et par ærke-danskere, hvis drøm går i opfyldelse, da de møder idolet inden koncerten i Parken tidligere i år.




Traileren til filmen:


Klik her for at deltage i konkurrencen om "Springsteen and I" på DVD
Email-notifikationer
Der har været stort efterspørgsel efter et notifikationssystem, hvor man får en email ved modtagelse af privatbeskeder herinde.
Dette er dog allerede muligt, men jeg har nu gjort det til et standardvalg, så det skal fravælges aktivt, hvis man ikke ønsker email-notifikationer.

Indstillingerne kan ændres her
Kø i Danmark
Der har hersket meget tvivl om, hvordan det kommer til at fungerer med forskellige indgange til koncerterne i Danmark. Bl.a. fordi der i traditionens tro nok bliver dannet en fankø i rigtig god tid. Vores medlem, knufle, har haft kontakt med Livenation med en forespørgsel om netop dette, og han har fået følgende svar:

Det bliver mig der svarer som sikkerhedschef for Live Nation.

Som til de seneste mange Bruce Springsteen koncerter i Danmark, sørger vi igen for at de først ankomne kommer først ind.

Parken, København:
Rent praktisk bliver det sådan at I selv starter en kø op udenfor B 8-9-10 i Parken. I sørger selv for at der er styr på numrene på hånden som I plejer.
Jeg sørger for at de der har lagt sig i køen INDEN kl. 14:00 på koncertdagen bliver fulgt ind i Pitten. Dette gælder naturligvis udelukkende hvis man har billet til pitten.

Boxen, Herning:
I Boxen er det lidt andeledes idet der ikke er solgt særlige billetter til pitten.
Igen bliver det jer selv der styrer køen med numre o.lign.
I kan starte køen udenfor døren længst til venstre ved indgang 4, set udefra.
Her gælder også at I skal stoppe nummertildelingen kl. 14:00
Jeg sørger også her for at de som er i køen og med nummer kommer ind i pitten først. Her gælder det alle med plads på gulvet. Siddepladsgæster sorteres fra inden vi går ind.

Hvis du og din søn lægger jer i kø inden kl. 14:00 på dagen er der intet problem. Hvis I kommer senere bliver det straks sværere idet scannerne er sat op til at afvise "forkert indgang".

Du må meget gerne delagtige så mange som muligt Bruce Springsteenfans da det hjælper os, at mange har fået besked.
Jeg glæder mig meget til at tage imod jer alle igen og vil gøre alt for at hjælpe jer alle bedst muligt.

VH Henning Jølnæs
Springsteen spiller ekstra-koncert i Herning
** UPDATE **
Skrev du dig på ventelisten til Parken? I så fald har du adgang til forsalget i morgen klokken 10. Tjek din email for mere info.

En glædelig nyhed i vintermørket: Bruce Springsteen & The E Street Band spiller en ekstra-koncert i Danmark to dage efter koncerten i Parken.
Koncerten kommer til at foregå i Jyske Bank Boxen i Herning den 16. maj 2013.

Billetterne til Parken blev for en måneds tid siden revet væk på blot få timer, så det er klart forventeligt, at der bliver mindst lige så stor efterspørgsel på billetterne til denne koncert i det jyske. Sidst Bruce og bandet var i Herning, var den 8. juli 2009, hvor der naturligvis også var klart udsolgt.

Billetterne sættes til salg mandag den 4. februar på Billetnet klokken 10.00.

Herfra ønskes der et held og lykke til alle med at få billetter - specielt til dem, der var uheldige med salget til Parken.
Der opfordres herfra endnu engang til, at os fans hjælper hinanden så godt vi kan med billetter og på den måde forhåbentligt får bugt med så mange billethajer som muligt. Der gik jo som bekendt ikke lang tid, før inderplæne-billetterne til Parken røg til salg til en pris i omegnen af 3000kr. diverse udenlandske billetbørser.
Dansk Springsteen-bog udkommet
Den 6. januar udkom bogen "Breve fra Springsteen-land", som er skrevet af danskeren Søren Geckler.
Søren har fulgt Springsteen rundt på turneen i Europa og USA og har gjort sig en masse tanker undervejs. Disse tanker er på vejs blevet nedskrevet som breve til en ven og er altså udkommet som en bog med beskrivelser af de mange koncerter, forfatteren har overværet rundt omkring i verden.

Så i kølvandet på den biografiske "BRUCE" kommer altså her en mere personlig beretning om forfatterens forhold til musikeren og musikken.

TV2Fyn har interviewet Søren Geckler, så hør meget mere om bogen i indslaget:
http://www.tv2fyn.dk/article/390841?autoplay=1&video_id=58691

Vi har fået lov til at poste et uddrag af bogen, som kan læses ved at trykke "Læs mere". Hvis nogen har læst bogen, så skriv endelig jeres mening om den.

Bogen kan købes på CDON.dk for 159,-
Springsteen i Parken udsolgt
Så er billetsalget til koncerten i Parken d. 14. maj skudt i gang, og efter blot en halv time melder billetnet.dk udsolgt.
Det betyder desværre, at mange danske fans står uden billetter til den eftertragtede koncert.

Dog vil vi gerne gøre opmærksom på, at det er muligt at skrive sig på ventelisten. Yderligere billetter bliver ofte frigivet så snart arrangørerne har fået logistikken på plads og finder ud af, at der er plads til flere mennesker i de forskellige sektioner.

Ventelisten findes her: Venteliste

Hvis nogen skulle have købt for mange billetter, vil jeg anbefale at sælge dem til andre fans herinde - til normalpris selvfølgelig. Det er jo trods alt heldet, der spiller ind, og man kan nemt stå i den trælse situation selv at mangle billetter.

Vi har her i november kørt en lille julekonkurrence om den nye Springsteen-biografi, og i den forbindelse har vi fundet tre vindere:

- Hungry Heart: Henrik
- SteffenFalkesgaardHansen: Steffen
- ATHWA: Anne Marie

De vil hver især modtage "BRUCE" en af de kommende dage som en lille ekstra julegave. Stort tillykke til dem.
Forhåbentlig kan vi i fremtiden præsentere endnu flere små konkurrence.
Vind den nye bog om Springsteen
Et stort år i Bruce Springsteen-verdenen er snart ovre. Bruce og bandet har været på en stor verdensturne, som bl.a. har været forbi Roskilde Festival her i Danmark. Allerede nu er der rygter om en koncert i Parken til foråret, hvilket vi kun kan håbe snart bliver bekræftet.

Hvad der også er kommet i 2012 er den nye biografi, "BRUCE", af Peter Ames Carlin, som udkom den 9. november i år.
Biografien adskiller sig fra tidligere biografier ved at Springsteen selv har været inde over. Bogen går tæt på manden og bygger bl.a. på interviews med familie og kollegaer. Bogen går tæt på hovedpersonen, og har man færdiglæst den, vil man føle, man kender manden en hel del bedre. Den er langt mere dybdegående end andre tidligere biografier. Ligeledes er den meget velskrevet, og man får fornemmelsen af, at der har ligget meget research bag. Der er fx mange sjove anekdoter om bl.a. MTV-begyndelsen med den, lad os sige akavede, musikvideo til Dancing In The Dark, hvor "Venner"-stjernen Courtney Cox fik sit store gennembrud som den af produceren velplacerede "fan" på forreste række. I den mere seriøse og følelsesladede afdeling er der interviews og historier omhandlende Clarence "Big Man" Clemons og hans død i 2011, som om noget har været et vendepunkt for Bruce, bandet og de mange fans verden rundt.
"BRUCE" er heldigvis oversat til dansk, og vi synes derfor, den fortjener lidt omtale her på hjemmesiden for danske fans. Af denne grund vil vi gerne præsentere en lille konkurrence om bogen.

Vi har fået et par fans herfra siden til at gennemlæse bogen, og vi er alle enige om, at den fortjener en plads i bogreolen hos enhver Springsteen-fan.

Jakob skriver bl.a.:
"Over knap 500 sider kommer Peter Ames Carlin tættere på Bruce end jeg har oplevet i nogen af de andre bøger, jeg har læst. Især de første par hundrede sider er en sjældent detaljeret indføring i skabelsen af rockmusikeren og kunstneren Bruce Springsteen. Fra de trange kår hos forældrene Douglas og Adele, da den lille familie flyttede ind hos Douglas’ forældre på Randolph Street i Freehold, kort efter unge Bruce var kommet til verden. Her blev han feteret i en grad, som han først mærkede igen da berømmelsen voksede ham over hovedet mange år efter. Her var ingen grænser og ingen rammer for den lille dreng, som kunne sidde oppe og se tegneserier i tv, så længe han gad. Ofte om natten som et vidnesbyrd om, hvilket liv der ventede ham længere nede ad vejen."
Læs hele Jakobs anmeldelse her

Christina er enig og skriver:
"Først må jeg sige, at det er super dejligt med en dansk oversættelse. Carlin har før skrevet biografier, og er eminent til det, så forventningerne var høje.
Bogen er dybdeborende og velformuleret. ”BRUCE” er bygget på samtaler med Bruce’s nærmeste, og selvfølgelig Bruce selv.
Vi følger Springsteen’s rødder, helt tilbage til, da de første Springsteens betrådte amerikansk grund, til nytidens familie.
Bogen indeholder ikke så meget sladder, og private ting, men mere hvorfor Bruce blev, som han blev, og skrev de sange, han skrev.
Den giver et godt billede af manden bag ikonet. Hans stadige kamp for at være ”normal”, selvom det er dømt til at mislykkedes. Rørende afsnit om bandets brud, og om hvordan de igen nærmer sig hinanden. Til at blive den velsmurte rock-maskine, vi ser og hører til liveshowene i dag.
"
Læs hele Christinas anmeldelse her

Knud Flensted konkluderer:
"Alt i alt er BRUCE den hidtil bedste og mest læseværdige Bruce-biografi, og jeg vil varmt anbefale den, ikke bare til alle Brucefans, men i høj grad også til alment musikinteresserede og måske især til alle, der ønsker bedre at forstå dybden og baggrunden for at Bruce Springsteen er blevet en af de allermest indflydelsesrige og meningsdannende personligheder i det amerikanske samfund. Det er i høj grad tankevækkende, hvor meget den nyvalgte amerikanske præsident Barack Obama (og hans spindoktorer) har turdet støtte sig op af Bruces popularitet og gennemslagskraft i brede dele af det amerikanske samfund. Det giver BRUCE en god forståelse for."
Læs hele Knuds anmeldelse her

Vi vil som sagt gerne sætte et par eksemplarer af bogen på højkant.
Alt du skal gøre er at svare rigtigt på et spørgsmål, hvilket ikke skulle være noget problem for os brugere herinde.

Klik her for at deltage i konkurrencen samt læse uddrag af bogen
Springsteen til Parken til maj
Ifølge BT.dk spiller Bruce Springsteen and the E Street Band i Parken til maj. Det bliver ifølge kilder omkring den sidste weekend, og koncerten hører stadig til under "Wreckin' Ball" touren.

Der forventes en endelig bekræftelse en af de nærmeste dage.

En koncert i Brasilien i 2013 er allerede bekræftet, og det var BT, der som den første avis rygtede en optræden på Roskilde Festival i år, så mon ikke, der er god grund til at tro på historien.

Vi venter spændt!
Log ind
Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Debatemner
Nyeste emne
GA til Foxborough søges
Billetter
Rom 16 juli 2 billet...
Byttes
2 billetter til Hors...
Mest aktive emner
Ingen emner oprettet
Shoutbox
Vi lukker shoutboxen i en periode. Brug venligst vores forum i stedet.